Gro Psykologpraksis behandlere

Om mig

kaja dreiøe

LUKKET FOR TILGANG

Autoriseret psykolog
med terapeutisk efteruddannelse

Mit navn er Kaja, og jeg er autoriseret psykolog med praksis i Odense C. Jeg har specialiseret mig i behandling af udfordringer relateret til familiedannelse, herunder fødselsdepression, traumereaktioner efter fødslen samt skyld, skam og dårlig samvittighed i forældreskabet. Jeg arbejder med parforhold, der er pressede af familielivet, og min tilgang er helhedsorienteret.

Jeg tager mange faktorer i betragtning, når vi sammen undersøger det, du søger hjælp til. Dette inkluderer krop, søvn, vaner, tanker, følelser og ikke mindst din selvopfattelse samt behov og grænser.

En god oplevelse

Det er vigtigt for mig, at dine besøg i min praksis er en positiv oplevelse. Derfor har jeg omhyggeligt tænkt over indretningen, møblerne vi sidder i, og den kaffe eller te, vi nyder under vores samtaler.

Fremgangsmåde

En session starter typisk med, at vi bliver enige om, hvad vi gerne vil fokusere på. Nogle foretrækker en målrettet tilgang til specifikke udfordringer, mens andre ønsker at dele hverdagens oplevelser. Uanset hvad du har brug for, er det vores fælles arbejde at finde den tilgang, der passer bedst til dig. Efter hver session vil jeg evaluere for at sikre, at vi ramte dine behov.





ERFARING
Mange års erfaring med undervisning af forældre i tryg tilknytning, følelsesregulering mv.

Mange års erfaring med undervisning af pædagogisk personale i psykologisk tryghed i daginstitutioner.


Mange års erfaring med individuelle samtaleforløb omhandlende forældreskab.


Mange års erfaring med supervision af psykologer, terapeuter, pædagoger og sundhedsplejersker.

UDDANNELSE
Bachelor- og kandidatgrad i psykologi (5 år)
Autoriseret og opnået klinisk praksis uddannelse
Terapeut uddannelse i kognitiv terapi (2 år)
Certificeret underviser i Circle Of Security for Parents og Classroom(COS P og C). 
Marschak Interaction Method – samspilsobservation (MIM regulær, gravid, spæd/småbarn, familie)
Certificeret i New born behavioral observation (NBO) – værktøj til at opspore spædbarnets ressourcer og behov for støtte
Certificeret i ADBB screening af spædbørns sociale kapacitet
Certificeret NaP terapeut (forældre-barn sammenspilsbehandling)
Terapeut uddannelse i Compassion fokuseret terapi (2 år)
EMDR traume terapi
1-årig Traumeuddannelse med fokus på Compassionfokuseret traumetilgang

Jeg modtager løbende supervision.

Priser v/ autoriseret Psykolog (Kaja)

Individuel terapi pr. time1200 kr.
Familierådgivning pr. time1300 kr.
Individuel supervision pr. time1200 kr.
Gruppesupervision pr. time v 1-4 deltagere1400 kr.
Gruppesupervision pr. time v 5-8 deltagere1700 kr.
Gruppesupervision pr. time v 9-14 deltagere2000 kr.

Ved hjemmebesøg eller kørsel tillægges mindst 250 kr. pr. aftale.

Underretningspligt​

Som fagpersoner har vi skærpet underretningspligt. Det betyder, at jeg er forpligtet til at underrette, hvis jeg får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Afbud

Afbud skal ske på dagen senest 2 timer inden vores aftale. Såfremt dette ikke overholdes faktureres du 500 kr. for samtalen.

Tilskud

  • Sygesikring Danmark: Jeg samarbejder med sygesikring Danmark, hvor du kan få tilskud, hvis du er medlem.
  • Privat sundhedsforsikring: Tegnet privat eller gennem dit arbejde. Dækker ofte udgifter i forbindelse med psykologsamtaler. Vær opmærksom på, at dine børn også kan være dækket.
  • Fagforening: Nogle fagforeninger dækker helt eller delvist psykologsamtaler.
  • Lægehenvisning: Jeg er ikke tilknyttet den offentlige sygesikring og tager derfor ikke imod lægehenvisninger.

Privatlivspolitik

Jeg har tavshedspligt, derfor kræver det samtykke, hvis information fra samtalerne, skal deles med andre. Jeg fører journal, som opbevares sikkert elektronisk. De gemmes i 5 år, hvorefter de vil blive slettet. Du har ret til på ethvert tidspunkt at få oplyst, hvilke data jeg har om dig. 

Min Klinik

KONTAKT

Du er altid velkomment til at kontakte os, hvis du ønsker psykologbistand eller er interesseret i et af vores kurser.

kaja@gropsykolog.dk

← Back

Din besked er sendt!