Ønsker I at styrke jeres tilbud til forældre med fødselsdepression

med udgangspunkt i nyeste forskning?

KOMPLEKSE PROBLEMATIKKER KRÆVER HØJT SPECIALISERET HJÆLP

Mange kommuner tilbyder kortere eller længere forløb til forældre med fødselsdepression. Nogle kommuner tilbyder støttende individuelle samtaler, andre gruppeforløb. Da der ikke har været meget forskning at læne sig op ad, har mange kommuner udviklet deres eget koncept af varierende kvalitet.
Sagen er, at der efterhånden kommer mere og mere forskning, som vi kan læne os op ad i udviklingen af tilbud til målgruppen, men det kræver at kunne samle viden fra forskellige kilder.
At strikke et terapeutisk forløb sammen til en hvilken som helst målgruppe, der har en positiv effekt på målgruppens symptomer, kræver specialiseret viden og en dybdegående forståelse for kompleksiteten og dette gælder især ved fødselsdepression. Dette fordi at det ikke blot er et individ der skal have hjælp, men ofte et helt familiesystem. Måske er der et barn der skal reguleres bedre, et sammenspil der trænger til en hjælpende hold, et parforhold der skal passes på, ud over en depression der skal behandles.
Effektiv fødselsdepressionsbehandling bør tilgodese alle disse dele af familiesystemet.

EN OPDATERET TILGANG TIL FØDSELDEPRESION

At tilbyde god og effektiv hjælp til disse familier, lægger mig meget på sinde. Vi ved gennem forskning på området, at det kan have langvarige konsekvenser for familierne og ikke mindst barnet, hvis de ikke får den rette hjælp.
I min tilgang til arbejdet med fødselsdepression vægter jeg derfor den nyeste forskning og evidensbaserede metoder højt. Gennem tæt samarbejde med førende forskere både i ind- og udland sikrer jeg, at mine ydelser er funderet i den mest opdaterede viden og praksis.

UDVIKLING AF EN MANUALBASEREDE METODE

Jeg har sammen med en række dygtige klinikere og forskere, udviklet en manualbaseret tilgang til fødselsdepression, der tilgodeser forskning på området. Vi har fået lov at bygge vores manual på en allerede tilgængelig og afprøvet manual fra den førende kliniker og forsker på området Michelle Cree (England). Tilgangen er gruppebaseret med sideløbende individuelt-tilrettelagte forløb med fokus på sammenspil, parforhold og andre temaer der måtte stå i vejen for forælderens bedring.

EN RÆKKE ‘ first movere ‘ er allerede igang

Den compassionfokuserede tilgang til fødselsdepression, er som koncept, blevet helt eller delvist implementeret i en række af landets kommuner.
Vi er i øjeblikket også involveret i et feasability- og accesability-studie, der undersøger forældres oplevelse af forløbet og af de virksomme eller mindre virksomme elementer af forløbet, samt kommuners oplevelse af implementeringen af forløbet. Mit ønske er at bidrage til mere viden om hvad der reelt er hjælpsomt for forældre med fødselsdepression hos en dansk population.

Konsulentbistand

Ønsker I som kommune at tilbyde forældre med fødselsdepression et solidt og effektivt forløb for denne målgruppe, så tøv ikke med at kontakte mig for en snak. Jeg bidrager gerne med min ekspertise ind i den kommunale praksis, og kan tilbyde både kortere inspirationsoplæg og længere uddannelsesforløb til både sundhedsplejersker, familieterapeuter, jordemødre og psykologer.

af

Kaja Dreiøe
Autoriseret psykolog med speciale i småbørn, familiedannelse og pædagogisk psykologi.
Mail: kaja@gropsykolog.dk

Vidensdeling gråd og kolik Vid

ensdeling gråd og kolik