mathilde nørgaard
psykolog
Mit navn er Mathilde, jeg er uddannet psykolog hos GRO Psykologpraksis og arbejder med liv, der er ude af balance på den ene eller anden måde. Jeg lægger en stor værdi i at møde det enkelte menneske med en dyb respekt og anerkendelse for de erfaringer og den visdom, den enkelte kommer med. Mit udgangspunkt er at være nysgerrig og derfra forstå og støtte den enkelte i at leve et liv, der er mere i overensstemmelse med det ønskede liv, et liv hvor det er muligt at finde større grad af fleksibilitet og mening.
Min tilgang i terapien er primært inspireret af Acceptance and Commitment terapien (ACT) og Compassionfokuseret terapi (CFT). I ACT arbejder man med at skabe et indholdsrigt, tilfredsstillende og meningsfuldt liv, samtidigt med, at der opøves en større villighed til at mærke det ubehag og den smerte livet fører med sig. Essensen i CFT er en kærlig grundholdning, der rummer en bevidsthed om egne og andres smerte, et mod til at møde smerten og et ønske om at lindre smerten med en visdom om hvordan man lindrer mest hensigtsmæssigt.
Udover ACT og CFT trækker jeg også tråde til min faglige forankring i blandt andet arbejds- og organisationspsykologi, ledelsesteori, social psykologi, mindfulness, affektteori og meget mere.
I et terapiforløb hos mig, vil du opleve at blive taget seriøst og respekteret, uanset hvad du kommer med og hvem du er. Det er min fornemmeste opgave at hjælpe dig lige der hvor du er og ønsker at bevæge dig hen. Jeg vil i begyndelsen af hver samtale give tid til at lande i og finde dig godt til rette.
Da det er meget forskelligt hvad folk har brug for, er det vigtigt, at vi sammen finder ud af hvad, der er allerbedst for dig i den enkelte terapisession.
Jeg tilbyder pt. online terapi, og fra 1. februar tilbyder jeg også terapi ved fysisk fremmøde i Gro-psykologpraksis i Bellinge (Odense SV).
Meningsskabelse, Lavt selvværd, Selvkritik, Klimaangst og klimasorg, Stress, Social angst, Overgang fra ung til vokse, Jobvalg og jobskifte, Ledelsesudfordringer, herunder medarbejdertrivsel og balance
VORES PRAKSIS
KONTAKT
Du er altid velkomment til at kontakte os, hvis du ønsker psykologbistand eller er interesseret i et af vores kurser.
PsykologMN@protonmail.com